Her har du/i lidt at tænke over:


- Hvis supermand virkelig er så smart, hvorfor har han så underbukserne udenpå?

- Hvad sker der hvis man bliver skræmt halvt til døde ... to gange?

- Hvorfor siger man: - et par bukser, når der kun er tale om et stykke tøj?

- Hvorfor er en boksering firkantet?

- Hvorfor er din pegefinger præcis samme størrelse som dit næsebor?

- Synes kyllinger at gummi-mennesker er sjove?

- Opfinder man nogensinde en soldrevet lommelygte?

- Hvorfor sidder limen ikke fast på indersiden af tuben?


Flytjek før afrejsen

Efter hver flyvning hos Quantas airlines udfylder piloten et stykke papir, som mekanikerne læser, hvorefter de retter op på problemet.
De oplyser skriftligt på blankettens nederste halvdel hvilke udbedringer de har foretaget, og piloten gennemlæser rapporten inden næste flyvning.

Her er nogle virkelige registrerede klager over manglende vedligeholdelse og problemer, som Quantas piloter har indleveret, samt hvilken løsning vedligeholdelsespersonalet har noteret.

Forresten, så er Quantas det eneste større flyselskab, der aldrig har haft en alvorlig ulykke!

P = Problem indberettet af piloten.
S = Svar noteret af mekanikeren.
---------------------------------
P: Inderste hjul i venstre side skal næsten skiftes.
S: Har næsten skiftet inderste hjul i venstre side!
P: Test-flyvningen gik OK, bortset fra, at den automatiske landing var noget hård.
S: Der er ikke installeret automatisk landing på dette fly...

P: Propel nr. 2 får ikke tilført nok propelsmørelse.
S: Tilførsel til propel nr. 2 normal. Tilførslen til propel nr. 1, 3 og 4 er i uorden!

P: Et eller andet sidder løst i cockpittet.
S: Et eller andet er blevet strammet i cockpittet.

P: Døde insekter på forruden.
S: Levende insekter er i restordre...

P: Bevis på læk i højre sides landingsstel.
S: Beviset fjernet.

P: Lyden i samtaleanlægget er utroligt høj.
S: Lyden i samtaleanlægget indstillet til et mere troværdigt niveau.

P: Modstandslåse får gashåndtaget til at sidde fast.
S: Det er ligesom dét, de er der for...

P: Radioen ude af drift.
S: Radioen er altid ude af drift, når den står på OFF.

P: Har en mistanke om revne i forruden.
S: Har en mistanke om, at du har ret!

P: Mangler motor nr. 3.
S: Motoren fundet på højre vinge efter kort eftersøgning...

P: Flyet opfører sig sjovt.
S: Flyet har fået besked på at tage sig sammen, flyve ordentligt og være lidt seriøst!

P: Radaren brummer.
S: Har omprogrammeret radaren til tale.

P: Mus i cockpittet.
S: Kat installeret.


- Hvis en harefod bringer held, hvad skete der så med haren?

- Hvis svømning er så sundt, hvorfor ser hvaler så ud som de gør?

- Kan man tage noget imod kleptomani?

- Da man første gang opfandt uret, hvordan vidste man så hvad det skulle stilles til?

- Hvorfor stopper fodgængere altid i døråbninger, for enden af rulletrapper og på de smalleste steder på fortovet, hvor de er mest i vejen?

- Kan man surfe på en hedebølge?

- Kan man blive gennemblødt af gaveregn?

- Kan høns gå i gåsegang?

- Hvor kører bussen "ikke i rute" hen?

- Er dyreshampoo blevet testet på mennesker?

- Hvad kom først: Den første rette linie, eller den første lineal.

- Hvis du har været halvdød af skræk 2 gange, hvad sker der så?

- Hvad er forskellen på at skrive noget op og at skrive noget ned?

- Kan man appellere en mødom?

- Kan man grave et halvt hul?


Effektivisering i vore dage!

Et dansk og et japansk firma aftalte at udkæmpe en årlig kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i absolut topform, men japanerne vandt med et forspring på 1 km.

Efter nederlaget var moralen helt i bund hos det danske firma, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev derfor nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at japanerne havde syv mand til at ro og en mand til at styre, mens danskerne havde en mand til at ro og syv til at styre.

I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. Man ansatte straks et rådgivningsfirma til at undersøge det danske holds struktur, og eksperterne kom efter flere måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.

På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdstrukturen. Man havde nu 4 styrmænd, 2 overstyrmænd, en styreleder og en roer. Desuden indførte man af motivationshensyn et pointsystem for roeren: "Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar".

Året efter vandt japanerne med et forspring på 2 km

Den danske virksomhed fyrede roeren på baggrund af de dårlige præstationer, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var blevet udført. Der blev udarbejdet en ny analyse fra rådgivningsfirmaet, hvoraf det blev konkluderet, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og at det dermed måtte være materialet, der skulle rettes op på.

I dag er den danske virksomhed igang med at udvikle en ny båd...


Tankevækkende!!!

Folk over 25 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, 70´erne, ja til og med tidligt i 80'erne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker.

Skræk og rædsel!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege.
Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske - uden at nogen rent faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på.
Efter nogle ture i grøften lærte man at løse problemet.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt.
Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen...
Ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen Tv-spil, ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemmePC'er eller chatrooms på Internettet.
Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud.
Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv.
Husker du uheldene?

Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde, spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv.

Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde.

De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.

Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

Og du er en af dem.

Tillykke med at du oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede "vores liv til vores eget bedste…"

Det gode liv var vores!



- Skal amfibiedyr vente med at gå på land indtil en time efter, at de har spist?

- Hvordan kommer fyren, der kører sneploven, til arbejdet om morgenen?

- Kan man forestille sig en verden uden hypotetiske situationer?

- Hvis man forsøger at bevise Murphy's lov, vil tingene så stadig gå galt?

- Hvorfor er ordet "forkortelse" så langt?

- Hvorfor steriliserer de nålen, inden en dødsdømt får sin sprøjte?

- Hvordan ved man, at det er på tide at stemme sin sækkepibe?

- Hvis et døvstumt barn bander, vasker mor så hans hænder med sæbe?

- Hvis en person med personlighedsspaltning, truer med at tage livet af sig, er det så en gidselsituation?

- Er det en succes, hvis en bog om fiasko ikke sælger godt?

- Hvis man smelter tøris, kan man så bade i det uden at blive våd?

- Hvorfor staves palindrom ikke ens forfra og bagfra?

- Hvad gør man, hvis man ser et udrydningstruet dyr, som spiser en giftig udrydningstruet plante?

- Kan tykke mænd få tynd mave?

- Når blinde mennesker bruger mørke solbriller, hvorfor bruger døve så ikke ørevarmere?

- Hvis kærlighed gør blind, hvorfor er frækt undertøj så, så populært?

- Hvad kalder man en kaffepause på en tefabrik?

- Hvorfor skal man have en aftale for at besøge en synsk?

- Hvorfor sømmer man låget fast på en kiste?

- Hvorfor skal man trykke på "START" for at slukke for Windows 98?

- Hvorfor hedder det "myldretid", når alle bilerne kører langsomt?

- Hvorfor findes der ikke kattemad, der smager af mus?

- Hvis der er nul grader udenfor i dag og det bliver dobbelt så koldt i morgen, hvor koldt bliver det så?



- Er man et nul hvis man kommer før nr. 1?

- Hvor mange minutter varer et boligkvarter?

- Hvordan fejrer nudister fastalavn?

- Krymper bomuldsmarker når det regner?

- Syntes kannibaler at klovne smager sjovt?

- Kan ordblinde falde i staver?

- Hvorfor er det næsen der løber og fødderne der lugter?

- Hvis majsolie er lavet af majs, hvor kommer babyolie så fra?

- Hvilken farve får en smølf i hovedet hvis man prøver på at kvæle den?

- Hvilken farve har et spejl?

- Er der et andet ord for synonym?



- Hvorfor danser balletdansere på tæerne? Ville det ikke være nemmere at ansætte nogle højere dansere?

- Hvorfor hedder det en endeskive, selv om det er den første skive af brødet?

- Hvorfor udstyrer man ikke redningsbåde med faldskærme, når nu der findes redningsveste i fly?

- Hvilken farve har albinofår?

- Hvorfor hedder det en nummerplade, når der er bogstaver på den?

- Hvis politiet anholder en stum mand, og de lægger ham i håndjern. Kan han da sagsøge dem for at hindre ham i at udtale sig?

- Hvad ville der ske hvis DSB fik ansvaret for fremtidens partikelflytningsstråler? (Vi beklager, deres tøj er cirka 10 minutter forsinket)

- Hvorfor er BH i ental og trusser i flertal?

- Kan man være skabsklaustrofob?

- Hvad gør de andre på holdet, hvis en synkronsvømmer drukner?

- Hvis man spiser pasta og antipasta, er man så stadig lige sulten?

- Hvorfor bærer kamikaze piloter flyverhjelm?

- Burde krematorier give rabat til brandofre?

- Din næse løber, men dine fødder lugter! Noget er gået helt galt ikke?

- Hvorfor er der kun er ét monopoltilsyn?

- Hvis mænd kan få tilfredsstillet deres seksuelle behov ved at kigge i et pornoblad, hvorfor sender man så ikke kogebøger til ulandene?

- Kan et stykke sæbe blive snavset?

- Hvis en ko kunne grine, ville der så komme mælk ud af dens næse?

- Er det rigtigt at kannibaler ikke spiser klovne, fordi de smager skægt?

- Hvordan ved de vilde dyr at de kun må krydse vejen der hvor der står skilte?

- Hvem er "General Failure", og hvorfor læser han min harddisk?

- Hvornår ved man at man er løbet tør for usynligt blæk?

- Hvordan kan det være, at når Supermand bliver beskudt så stikker han brystet frem og kuglerne preller af, men hvis forbryderen kaster den tomme pistol efter ham, så dukker han sig?

- Hvorfor hedder 50, halvtreds når det ikke er det halve af 60?

- En marmelademad lander altid med marmeladesiden nedad, hvis du taber den. En kat lander, som bekendt, altid på benene. Hvis du binder en marmelademad fast på ryggen af en kat, og slipper den fra stor højde, hvad sker der så?

- Brummer brumbasser fordi de ikke kan teksten?

- Hvis gud kan ALT, kan han så lave en sten så stor så han ikke kan løfte den?



- Fadervor fylder på engelsk 56 ord.

- De Ti Bud indeholder 297 ord.

- Den amerikanske frihedserklæring er på 302 ord.

- Men den engelske version af EU´s direktiv for import af ande æg fylder 26.911 ord!!!

- Hvis du kører med lysets hastighed, hvad sker der så, når du tænder forlygterne?

- Hvorfor skruer man ned for radioen, når man sidder i bilen og ikke kan finde vej?

- Hvis man forsøger at bevise Murphy´s lov, vil det så gå galt?

- Hvorfor er ordet "forkortelse" så langt?

- Hvad ville der stå på skiltemalernes skilte, hvis de strejkede?

- Hvordan ville en stol se ud, hvis vores knæ bøjede den anden vej?

- Hvor går skovridere hen for at "komme væk fra det hele"?

- Hvor bliver det hvide af, når sneen smelter?



Hvis Bibelen var skrevet af studerende...

- Brød og fisk erstattes af pizza og pomfritter

- De ti bud er faktisk kun fem, men fordi de skrives med dobbelt linjeafstand og med en stor skrifttype, ser de ud som ti.

- Den forbudne frugt ville være blevet spist, fordi køleskabet var tomt på kollegiet.

- Paulus' breve til Romerne bliver til Paulus' e-mail til Romerne.

- Grunden til, at Kain myrdede Abel?
De delte kollegie-værelse.

- Stedet, hvor verdens ende finder sted?
Ikke Armageddons sletter, men de afsluttende eksamener.

- Grunden til, at Moses og hans følge vandrede i ørkenen i 40 år?
Han ville ikke spørge om vej og se ud som en "frø".

- Babelstårnet bliver beskyldt for at være grunden til, at man skal lære fremmedsprog.

- I stedet for, at Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende,
ville han have udskudt det hele til sidste øjeblik,
siddet oppe hele natten og håbe på, at ingen opdagede det.

Lavet med Easy Text To HTML Converter


Til TOP